Vælg en side

En isbjørn, en fjeldgænger og en hest

 

Aviaja Fontain er 34 år gammel og går i 3.g på GUX Nuuk. Hun er født i Nuuk, døbt i den lille bygd Arsuk i det allersydligste Grønland og så er hun opvokset begge steder. Ved siden af lektierne på gymnasiet har hun et deltidsjob og ansvaret for sine tre børn, sønnen på 13 år og døtrene på 12 og 9. De vokser op i Nuuk.

På en stille og poetisk måde fortæller Aviaja om forskellen mellem at vokse op i en by og i en bygd. Hun fortæller om sin barndom og ungdom, ligesom hun får sin mor til at fortælle om sin barndom.

Da Aviaja var barn i Arsuk, var der ikke indlagt rindende vand i husene, og hun var derfor med til at hente vand til madlavning, vask og bad. Under toiletbrættet var en sort plasticpose, som de stillede ud til renovationen. Mens ungdomsårene i Nuuk var til fester og storby, så er det naturen, sanserne og oplevelserne sammen med familien, som hun mindes og fortæller levende om.

Aviaja fortæller om dengang hun som lille pige gik tur i Arsuk med sin mor og mormor – og pludselig så hun en hest. Sådan en havde hun aldrig set før, og trods morens og mormorens råb, spurtede hun af sted ned til hesten og husker endnu den varme, bløde pels og duften. Hun fortæller også om pludselig at høre en høj bankelyd ved huset i Arsuk.  Familien stod op for at se, hvad det var – tæt ved huset stod en isbjørn og slog på en vandtank.  Naboen skød isbjørnen.

I podcastepisoden fortæller Aviaja om den sommerferie, hun og børnene netop har tilbragt i Arsuk. En dag sejlede onklen dem ud til en lille ø, hvor de samlede månesten og ædelstene samt fiskede ørreder. Pludselig råbte onklen, at de skulle skynde sig ned i jollen. Han råbte igen. De løb. Aviaja og hendes store søn bagerst. Aviaja var overbevist om, at der var en isbjørn lige bag dem. Onklens stemme var angst. Da de kom ombord, satte han påhængsmotoren i højeste gear, og de skyndte sig at sejle væk. Han var bange. Det var nok en fjeldgænger, der havde råbt efter dem.

Aviaja spørger også sin mor, Hedvig, hvordan det var at vokse op i Arsuk, og hvordan det var at blive sendt til Danmark for at gå i skole som kun 12 årig.