Vælg en side

Bastian Pars Kleffel fra Nuuk Internationale Friskole har interviewet lederen af Visit Greenland, Julia Pars, om hvad klimaforandringerne og forureningen gør ved Grønland og hele vores verden.
Julia Pars fortæller, at hun har være projektleder på ishotellet i Kangerlussuaq, det bestod af små iglo-lignende is-hytter. Man kunne bo i ishotellet fra november, men nu er vejret blevet så varmt, at det ikke længere er koldt nok til at lave et ishotel.
Hun fortæller også om, hvordan isen omkring Grønland bliver tyndere på grund af klimaforandringerne.
Da Bastian spørger, siger Julia Pars, at vi hver især kan gøre lidt for at rette op på klimaet. For eksempel har hun købt nogle bæreposer, der kan bruges flere gange, så hun kan spare plastikposerne. Julia Pars forudser, at hvis vi bliver ved med at bruge så meget plastik, der havner i havene, hvor fiskene spiser det, så vil havene blive så forurenede, at vi ikke længere har nok at leve af.